Tanker og overvejelser om brug inden køb af Ocean
Hejsa
kæresten og jeg har snakket om at købe en spritny Ocean. I dag har vi været ude og kigge på en og få en prøvetur. Skulle det ende med et køb vil det kræve flere prøveture, kig og snakke, måske prøve at leje en for en weekend eller en uge. Men vi kan ikke helt blive kloge på/enige om, om det nu også er noget for os. Så her vores spørgsmål:
Får i brugt jeres Cali som i havde regnet med inden i købte den? Får i brugt den så meget som i troede i ville? Kan den den som i forestillede jer (ikke som bil, men som “livsstil”)? Får i brugt den til weekend ture fra fredag til søndag eller bliver den kun brugt til længere ture? Har den indfriet jeres forventninger? Er livsstilen med en Cali camping eller friluftsliv, eller hverken den ene eller det andet, men noget helt tredje?
Usikkerheden for os er, om vi vil få den brugt som vi forestiller os, altså jævnlige weekendture i DK og så længere ture i DK og udlandet i ferier. For ellers er 7-800.000 kr mange penge. Vi er med på at det kan kun vi selv finde ud af, men måske kan vi bedre træffe en beslutning når vi har hørt om andres erfaringer.
Her lidt baggrund: Vi er en familie med 2 teenager døtre, så om et par år er det nok kun os to der vil køre ud i det blå. Men vi arbejder også begge fuldtid og har hus som også skal passes, så vi kan ikke rigtig finde ud af om det bare er “nemt” at drøne afsted fredag eftermiddag og komme hjem søndag eftermiddag (hvis bilen ellers er gjort klar). Vi er ikke til luksus (selvom det da er rart en gang i mellem), så det simple og det små er fint til os. Men vi har ikke før overhovedet, hverken som familie eller par, dyrket campinglivet. Kæresten tager af og til ud og vandrer alene og overnatter i telt eller i shelter og jeg har også for en del år siden vandret med venner. Men vi har altså ikke dyrket camping/friluftsliv som familie eller par.
Anyway, håber i vil byde ind med jeres oplevelser. På forhånd tak.
Tak for det gode spørgsmål og de gode svar. Vi venter på vores (forventelig til april). Vi har kørt meget i (stor) camper, men der skulle kun en lille prøvetur til, så var vi (og bilen) solgt