Serviceaftale ved køb af ny, ja/nej?
Kære alle. Vi venter på vores nye California, imens gør vi os selvfølgelig en række overvejelser: Hvad er jeres erfaringer med VW's serviceaftaler? Min egen vurdering/beregning er at mit lokale værksted, som jeg har været ovenud tilfreds med i en del år, prismæssigt fint kan konkurrere (og overholde service). De første år er det jo begrænset hvor meget der er behov for af service. Vores tvivl går på om der er særlige California-problemstillinger (og her tænker jeg på campingindretningen, fyr, etc), som gør at man alligevel bør vælge den dyrere VW-serviceaftale, da man må gå ud fra at VW i højere grad er eksperter på disse særlige dele af bilen. Når jeg vurderer, at serviceaftaler er dyrere, skyldes det, at nok er de per måned meget rimelige, men alt det som IKKE er inkluderet (fx. væsker) er væsentligt dyrere hos VW end på mit lokale værksted. Derfor ville det for en almindelig personbil alt i alt være billigere at bruge egen mekaniker. Men er der flere hensyn at tage når det gælder California?
Katia, du har længere oppe spurgt til hvad vi endte med at beslutte. Vi valgte at tegne en serviceaftale for 4 år for vores dengang helt nye bil. Autohjælp (som man jo kan få på flere måder) har vi allerede haft brug for en gang, da et dæk ikke kunne pumpes, men i stedet tabte luft (det var formodentlig servicestationens pumpe der var defekt, for den servicemand, som om ud, kunne fint pumpe dækket med medbragt udstyr og det har holdt tæt siden) - en virkelig irriterende situation, som hurtigt og gnidningsfrit blev løst. Der har også været en mindre række af irriterende småting, især på campingdelen (ikke mindst vandhanen), som selvfølgelig egentlig hører under garantien, men som i hvert fald også bliver løst uden beregning - og altså også i resten af perioden. Mht. dine øvrige overvejelser, må jeg læse dem igennem på et senere tidspunkt, det er jo en grundig argumentation du lægger frem, jeg har ikke tiden til det lige nu og det er jo også irrelevant eftersom vi HAR besluttet os. Vi har ikke fortrudt tilvalget.