Bliver den næste California elektrisk?

Noget tyder på det – men det vidste vi jo godt - ik'? Spørgsmålet er bare hvornår?
Men lige nu - i dag, og med garanti et stykke tid frem, vil medierne være oversømmet med en blanding af fakta, gætterier og synsninger. Men det uagtet, så peger noget på, at vi indenfor overskuelig fremtid vil se en 100% elektrisk California.
Men lad os lige starte et andet sted. Kommer den nylancerede T7 Multivan, der er baseret på MQB platformen, ikke som hybrid California? Hvad med ID.Buzz, der lanceres snart? Kommer den ikke som California? Rygterne har svirret længe. Meget længe. Men I går (02.12.2021) skete der noget!
Volkswagen offentliggjorde, at det tyske tilsynsråd netop havde godkendt fremtidige planlagte køretøjsprojekter, og sammen med bestyrelsen i Volkswagen koncernen, har lavet en aftale om ombygning og udvidelse af den store fabrik i Hannover, VWN anlægget, hvor den California du ser på vejen i dag er bygget.
Godekendelsen og ombygningen omfatter, ud over køretøjer til Aremis-projktet og en helt ny Bentley model, også opbygning af produktionslinje til den nye ID.California - ja du hørte rigtigt!
Så dermed, på en meget underspillet facon, ja nærmest som en sidebemærkning, bekræfter Volkswagen at de har planlagt lanceringen af en 100% elektrisk ID.California som medlem af i ID-familien (MEB-platformen).
Nu er det altså officielt - så langt så godt.
Motorpressen har straks grebet pennen og overskrifterne er klare i spyttet. Så nu har strømmen af rygter og formodningerne fået nyt liv. Men det er kun godt, for erfaringen viser, at meget af det som kommer frem, faktisk holder stik. Tyske Auto-Motor und Sport bekræfter at den nye ID.California skal baseres på den planlagte ID.Buzz, som triller på gaden fra 2022. Det er oplagt, men de tilføjer at lanceringen at ID.California vil ske efter 2025. Altså tidligst om 3, nok nærmere 4 år fra nu.
ID.California kombinerer den igangværende trend mod mobile fritidsaktiviteter med bæredygtig, CO2-neutral mobilitet. Produceret af VWN!, siger Carsten Intra, formand for VWN Brand Board.
De skriver videre at ombygning af fabrikken i Hannover påbegyndes i sommeren 2022, der fra 2025 så skal producere de nye campere. Således vil ID.Buzz'erne produceres som familiebil (ID.Buzz) og kassevogn (ID.Buzz Cargo), sammen med ID.California på samme fabrik. Ligesom det er tilfældet med T6 i dag. Hvordan bliver den nye elektriske California så? Det ved guderne, og nogle udvalgte medarbejder hos Volkswagen. Vi andre gætter (og håber). Auto-Motor und Sport forventer at camperen vil indeholde de samme grundfunktioner som vi kender fra en T6. Altså køkken, skabe, pop-up tag, osv. Men platformen bag IDBuzz. er en del mindre end den vi kender fra T6. Så spørgsmålene presser sig på. Bliver den mindre? En mellemstørrelse mellem Caddy og T6? Eller er platformen så fleksibel, så den også kan rumme en endnu større bil? Hvad så med vægten og rækkevidden? Bliver den med gas eller induktion? Solceller på taget? Listen af ting vi gerne vil vide er lang - meget lang. Og det samme er ventetiden.
FDM skrev allerede i 2017 en artikel om ID.Buzz og bekendtgjorde dengang bl.a. at der var tale om en 4-hjuls trukket model med op til 600 km rækkevidde. Og der har været skrevet meget siden. Men nu er den officielt pre-lanceret og vi ved at ID.Buzz bliver højteknologisk med alle tænkelige assistentsytemer, head-up display og touchpad rat, osv. Så det er en forsmag på hvad der venter kommende ejer af den nye ID.Californa – for det er vel oplagt at ID.California arver det fulde DNA?
Det ved fremtiden.
PS: Som en sjov krølle på historen, var den første elbil VW producerede faktisk en T2 Camper. Den kan du læse om her (engelsk tekst):

Kilder: FDM, Auto-Motor und Sport og Volkswagen.
Enig. Brint er i min optik en lang bedre løsning. Men det lader til, at det er el der løber med opgaven. I første omgang i hvert fald.