top of page

Indlæg i forum

Henrik Kaufmann
27. sep. 2023
In KØB, SALG & BYTTE
Kvalitetstelt til bilen som er nemt at sætte op. Teltet er lavet specifikt til en VW Transporter / California. Teltet har nogle år på bagen, men kun været slået op 3-4 gange. Det har været opbevaret på opvarmet lager og er i god fejlfri stand. Det kommer komplet med pumpe, pløkker, taske, etc. Specifikationer: • Oppusteligt – udvendige oppustningspunkter • Drive-Away • "Mærk forskellen" Weathershield™ HD-materiale • Brandhæmmende og UV-stabiliseret • Vandsøjletryk på hele 6.000 mm, og med tapede sømme • Teltbund, der kan klipses i • Højre sidedør med vejrbeskyttet solsejl og myggenet • Rullegardiner med opbevaringslommer Teltet kan udbygges med følgende tilkøb: • Indertelt med to sovepladser (ekstraudstyr) • Frontsolsejl (dybde 150 cm) (ekstraudstyr) • Forberedt til SabreLink™ Flex (ekstraudstyr) Sendes ikke. Teltet kan afhentes i København PRIS 3.600 DKK
(SOLGT) Kampa Travel Pod Motion Air VW (Fortelt) content media
0
0
49
Henrik Kaufmann
14. aug. 2023
In TEKNIK
Lige nu svirrer der mange rygter, på toppen af de rygter som har været i omløb de seneste år. Ingen tvivl om, det er en spændende tid vi ser ind i. Men på nogle punkter også lidt vemodigt. Vi tager nemlig afsked med noget vi har kendt – og været glade for - i år og byder velkommen til noget nyt. Man siger, at når en dør lukker, så åbner der sig en ny. Og nu lukker døren ligeså stille for den dieseldrevne T5 og T6 platform, som har været basis for California i mange år. Og der åbner en ny dør for "Den Nye California", samt på den fuldt elektriske sigt ID.California baseret på den lange udgave af ID.Buzz. Men hvor står vi - og hvad ved vi om de to nye modeller? Den Nye California Ja, man fristes til at kalde den T7, men det går ikke, ikke officielt i hvert fald, for det navn har Volvo rettighederne til. Men mon ikke den komme til at hedde T7 i "folkemunde". Nuvel, den hedder Multivan California eller bare "Den Nye California". Bilen er allerede lanceret som Multivan, både som Diesel, Benzin og Hybrid. Og har fået en blandet modtagelse ikke mindt pga. designet. Platformen er en MQB personbilsplatform, som igen giver mulighed for en lang række udstyrstiltag. Men begrænser lastvægten. Det har jeg tidligere skrevet en del om her: Bliver den næste California elektrisk Men hvor er vi hende med den bil på California-sprog. Jo, vi er ganske langt. Den lanceres allerede på Düsseldorfer Caravan Salon den 25. August. Den Nye California baseres på den lange udgave af Multivan og rygterne vil vide, at den kommer med dobbelt markise, skydedør i begge sider, samt flere betjeningspaneler, herunder et udtageligt tablet, samt sandsynligvis app-styring. De første rygter lød på, at den ikke ville komme som hybrid - i første omgang. Men det lader til alligevel at være tilfældet. Men 4 Motion, differentialespærre, højere undervogn osv. er yderst tvivlsomt. Og man skal regne med en lavere bil, men en lavere frihøjde, som det ser ud nu - men alt sammen blot noget som svirrer. Rygter. "På den ene side er den kraftfuld, økonomisk og står med sin rent elektriske rækkevidde, for fremtidsorienteret og ansvarlig mobilitet, på den anden side giver dens egnethed til lange afstande sikkerhed væk fra de centrale ruter," reklamerer Volkswagen for sit nye "Concept" i Californien. Men virksomheden er endnu ikke klar til at afsløre, hvor langt Den Nye California, inklusive udvidelse som plug-in hybrid, kan rejse med én batteriopladning. I den nuværende 160 kW (218 hk) Multivan eHybrid udgave er batteriet med en strømlagerkapacitet på 10,4 kWh kun godt til en elektrisk rute på 49 kilometer. Med camperudgaven skulle det være væsentligt mindre på grund af camperudstyret. Alene det store pop-up tag, vejer 100 kilo. Der er desuden køkken og indbyggede skabe. Eventuelt også en anden skydedør. ID.California har stadig brug for tid Som VW allerede har annonceret i december 2021 arbejdes der på en fuldelektrisk ID.California. Og der er spekuleret i, at salget ville starte i løbet af 2025, men det lader ikke til at ske. Der hvor teknologien står i dag, ville være en stor udfordring og kræve en ny batteriteknologi, der giver betydelige fordele med hensyn til vægt, effekttæthed og rækkevidde, men som også er billigere. Hvilket igen betyder at salgsstarten bliver forsinket med nogle år - men projektet bliver ikke opgivet af VW.   Men med dagens teknologi vil en ID.California blive for tung til, at folk med et europæisk kategori B-kørekort kunne køre den. Og bilen er under alle omstændigheder mindre end den T6 platform vi kender i dag. Så en rigtig fuldgyldig camper, som den nuværende "California Ocean" baseret på VW Bulli 6.1? Sådan en version af VW ID.Buzz vil ikke eksistere foreløbig. I hvert fald ikke lige om lidt og ikke fra VW Erhvervskøretøjer. En autocamper baseret på det fuldt elektriske ID.Buzz er dog en muligt. Det har talrige bilbyggere som fx. Alpincamper eller TC Conversion fra England allerede bevist. De tilbyder udvidelsessæt, der gør det bagerste bænksæde til en dobbeltseng og rummer et lille tekøkken med induktionskogeplade og minivask i kabinen. Et lille løftetag giver dig endda mulighed for at stå oprejst nogle steder inde i bilen, men ikke for at sove oppe. Vi viste også en ID.Buzz med tagtelt fra vores KlubPartner Camp on Top, på eventet hos Autocentralen i Vejle. Så man kan godt, med lidt alternativ tilgang, få en fuldelektrisk camper allerede i dag. Konklusion Kan man overhovedet konkludere noget ud fra rygter? Skal man vente med at købe? Måske … det er et spørgsmål man kun selv kan svare på. Personligt ville jeg ikke vente for længe, for så går jeg glip af en masse skønne oplevelser. Og i lyset af brugtmarkedets stabilitet, er der ikke så meget at miste, hvis man senere vil sadle om Men det er svært at beslutte noget baseret på rygter. Snart ved vi mere. Men en ting vil jeg godt spå om, og det er at prisen på brugtmarkedet vil være stabil for de gamle Dieselbiler længe endnu. Og nogle vil holde godt fast i deres nuværende dieselbil – specielt dem med 4 Motion og differentialespærre, vil være i høj kurs.
Fremtiden for California content media
14
1
508
Henrik Kaufmann
07. jul. 2023
In TILBEHØR
Vi har fået en SpaceMate udtræksskuffe til test og vi er begejstrede. Det er vores 3. udtræksskuffe og for os er udtræksskuffer - og skuffer generelt - noget at det første vi sætter i en ny California. Skuffer og opbevaring gør så stor en forskel, og det overblik og den funktionalitet man får med fx. en udtræksskuffe er alle pengene værd. SpaceMate er veludført og robust. Den er tung, men det mærker man ikke når den først sidder i bilen. Og modsat flere af de andre skuffer på markedet, har den to klare fordele. Den kan betjenes med kun én hånd som er et stort plus og så gør de høje sider, at ting ikke så nemt falder ud af skuffen. Specielt bag ved skuffen, hvilket er noget bøvl og noget man oplever på andre skuffer med lav kant. Skuffen er produceret i UK og fåes til både T5 og T6 serien – Ocean, Coast, Surf og Beach. 100 kg kapacitet Nyt forbedret foldet underrammestål for ekstra styrke Foldede sikkerhedskanter Kun 2 TIG svejsede sømme Pulverlakeret Åbnes med én hånd Hurtig og nem at montere Valgfri skuffeindlæg for at forhindre glidning Passer til VW skinnesystem med beskyttelse mod ridser og slidmærker Indvendige mål 905 b x 685 d x120 h mm Udvendige mål 980 b x 740 d x 145 h mm Mistet baggagerumshøjde 20 mm Montering Udtræksskuffen er gennemtænkt og godt lavet, og monteringen er ret enkel. Det kræver blot en 13 mm fastnøgle eller en svensknøgle. Sådan gør du: Åbn bagsmækken og løft hylden Monter T-stykket 720 mm fra bagagerumskanten, og drej det 90º Monter nylonspændeskiver og møtrikken og spænd. Gentag i den anden side Løft skuffen på plads (det er nemmest at være to) og monter de sidste spændeskiver og møtrikker Kontrollér at skuffen kører problemfrit og bagsmækken kan lukkes Konklusion Her er uden tvivl tale om en af de bedste udtræksskuffer på markedet. Udførelsen er gennemtænkt og i høj kvalitet. De høje kanter sikrer at løse ting ikke falder af skuffen, når den åbnes og lukkes. Og så kan den betjenes med én hånd. Det er ganske svært at finde dårlige ting ved skuffen, men skal jeg fremhæve noget, er skuffen i den tunge ende. Det er intet problem når den først sidder i bilen. Medmindre du kæmper med vægtgrænsen i bilen, så kan det måske være et problem. KlubPartner SpaceMate er KlubParter og det betyder, at du som medlem af VW California Club Danmark kan nyde godt af fordele når du bestiller en udtræksskuffe. Her får du fragt i rabat. Så den pris du ser på hjemmesiden, er den pris du betaler. Du kan som altid hente shopkoden på medlemssiden: https://www.vwcaliforniaclub.dk/medlem SpaceMate kan du bestille her: https://spacematetray.com Reklame. Dette indlæg er del af markedsføringen for VW California Club Danmark. Vurderingen er produktet er objektiv og uden indflydelse af et underliggende samarbejde.
SpaceMate udtræksskuffe content media
4
4
208
Henrik Kaufmann
17. jan. 2023
In KØB, SALG & BYTTE
En praktisk hylde nem at montere (uden skruer) over køkkenet. De magnetsike rumdelere er nemme at flytte og der medfølger en magnetisk køkkenrulleholder. Hylden bliver hængene selvom taget køres op eller ned. NY. Pris 1.000 kr.
Sælges: NY hylde over køkkenet (SOLGT) content media
0
5
100
Henrik Kaufmann
03. mar. 2022
In TEKNIK
Indtil Californien bliver 100% elektrisk, arbejdes der videre på at gøre T6.1 så klimavenlig som muligt. Til dette formål har VW nu godkendt alle modeller med firecylindrede dieselmotorer, der er leveret siden slutningen af ​​juni 2021 til drift med såkaldte "paraffiniske dieselbrændstoffer", som HVO100 og GTL FUEL, i henhold til den europæiske standard EN 15940. Læs også bloggen om HVO100 og GTL Fuel. Disse anses for at være klimavenlige, fordi det kulstof, der udsendes under forbrænding af køretøjet, tidligere blev fjernet fra atmosfæren. Tilsvarende brændstoffer kan for eksempel fremstilles af vegetabilsk olie og biomasse eller af brint og CO2. Men ifølge DIN EN 590 brændstofstandarden i Tyskland kan diesel i øjeblikket kun indeholde op til 26 procent paraffinisk diesel fra biogene rester og affaldsmaterialer ud over indholdet af 7 procent biodiesel - resten forbliver fossilbaseret. En god og en dårlig nyhed Men der sker flere ting på programmet i denne sæson: Den dårlige nyhed først, alle, der ønsker at bestille en VW California Coast. vil stadig skulle kigge langt efter denne model, idet den er taget af programmet. Om den senere komme tilbage er tvivlsom. Så fremover er den eneste valgmulighed ved køb i Danmark, at vælge en Ocean. Ønsker man at lease eller selv at importeret, og kan undvære køkkendelen, kan man også kigge på en Beach, der stadig er på programmet. Den gode nyhed angår Grand California 600, som nu endelig også kan bestilles som en 4Motion med firehjulstræk. På lige fod med Grand California 680. Det forbliver med den otte-trins automatgearkasse og 177 hk motor, men desværre uundgåeligt med en + 3,5 tons godkendelse.
2022 nyheder hos Ocean og Grand content media
1
0
256
Henrik Kaufmann
10. dec. 2021
In TEKNIK
Noget tyder på det – men det vidste vi jo godt - ik'? Spørgsmålet er bare hvornår? Men lige nu - i dag, og med garanti et stykke tid frem, vil medierne være oversømmet med en blanding af fakta, gætterier og synsninger. Men det uagtet, så peger noget på, at vi indenfor overskuelig fremtid vil se en 100% elektrisk California. Men lad os lige starte et andet sted. Kommer den nylancerede T7 Multivan, der er baseret på MQB platformen, ikke som hybrid California? Hvad med ID.Buzz, der lanceres snart? Kommer den ikke som California? Rygterne har svirret længe. Meget længe. Men I går (02.12.2021) skete der noget! Volkswagen offentliggjorde, at det tyske tilsynsråd netop havde godkendt fremtidige planlagte køretøjsprojekter, og sammen med bestyrelsen i Volkswagen koncernen, har lavet en aftale om ombygning og udvidelse af den store fabrik i Hannover, VWN anlægget, hvor den California du ser på vejen i dag er bygget. Godekendelsen og ombygningen omfatter, ud over køretøjer til Aremis-projktet og en helt ny Bentley model, også opbygning af produktionslinje til den nye ID.California - ja du hørte rigtigt! Så dermed, på en meget underspillet facon, ja nærmest som en sidebemærkning, bekræfter Volkswagen at de har planlagt lanceringen af en 100% elektrisk ID.California som medlem af i ID-familien (MEB-platformen). Nu er det altså officielt - så langt så godt. Motorpressen har straks grebet pennen og overskrifterne er klare i spyttet. Så nu har strømmen af rygter og formodningerne fået nyt liv. Men det er kun godt, for erfaringen viser, at meget af det som kommer frem, faktisk holder stik. Tyske Auto-Motor und Sport bekræfter at den nye ID.California skal baseres på den planlagte ID.Buzz, som triller på gaden fra 2022. Det er oplagt, men de tilføjer at lanceringen at ID.California vil ske efter 2025. Altså tidligst om 3, nok nærmere 4 år fra nu. ID.California kombinerer den igangværende trend mod mobile fritidsaktiviteter med bæredygtig, CO2-neutral mobilitet. Produceret af VWN!, siger Carsten Intra, formand for VWN Brand Board. De skriver videre at ombygning af fabrikken i Hannover påbegyndes i sommeren 2022, der fra 2025 så skal producere de nye campere. Således vil ID.Buzz'erne produceres som familiebil (ID.Buzz) og kassevogn (ID.Buzz Cargo), sammen med ID.California på samme fabrik. Ligesom det er tilfældet med T6 i dag. Hvordan bliver den nye elektriske California så? Det ved guderne, og nogle udvalgte medarbejder hos Volkswagen. Vi andre gætter (og håber). Auto-Motor und Sport forventer at camperen vil indeholde de samme grundfunktioner som vi kender fra en T6. Altså køkken, skabe, pop-up tag, osv. Men platformen bag IDBuzz. er en del mindre end den vi kender fra T6. Så spørgsmålene presser sig på. Bliver den mindre? En mellemstørrelse mellem Caddy og T6? Eller er platformen så fleksibel, så den også kan rumme en endnu større bil? Hvad så med vægten og rækkevidden? Bliver den med gas eller induktion? Solceller på taget? Listen af ting vi gerne vil vide er lang - meget lang. Og det samme er ventetiden. FDM skrev allerede i 2017 en artikel om ID.Buzz og bekendtgjorde dengang bl.a. at der var tale om en 4-hjuls trukket model med op til 600 km rækkevidde. Og der har været skrevet meget siden. Men nu er den officielt pre-lanceret og vi ved at ID.Buzz bliver højteknologisk med alle tænkelige assistentsytemer, head-up display og touchpad rat, osv. Så det er en forsmag på hvad der venter kommende ejer af den nye ID.Californa – for det er vel oplagt at ID.California arver det fulde DNA? Det ved fremtiden. PS: Som en sjov krølle på historen, var den første elbil VW producerede faktisk en T2 Camper. Den kan du læse om her (engelsk tekst): Kilder: FDM, Auto-Motor und Sport og Volkswagen.
Bliver den næste California elektrisk? content media
3
3
240
Henrik Kaufmann
03. aug. 2021
In BLANDET ANDET
Har du spørgsmål vedr. årets træf, så skriv dem i denne tråd – tilmeldingen åbner snart!
3
9
262
Henrik Kaufmann
28. mar. 2021
In TILBEHØR
Det er bare om at holde tungen lige i munden, når man skal bestille en ny California. Udstyrslisten er lang og det kan nemt virke uoverskueligt at sammensætte drømmebilen. Det første spørgsmål er typisk, om man kan nøjes med COAST eller gå all-in med OCEAN? Selvom om det at vælge en COAST, slet ikke behøver at være nøjsomt. Der er nogle basale ting som adskiller de to biler, men flere af dem kan tilvælges. Og dybest set kan man bygge lige den bil man ønsker. Så det handler om at skabe sig et overblik over hvad er “nice-to-have” og hvad er “must-have”? Valget er dit – men sikkert under indflydelse af tips, forestillinger, råd fra sælgeren og mange andre ting. Så det er super godt der er et stort lærerigt forum, der altid er klar med gode råd og personlige erfaringer. Vi har spurgt klubbens medlemmer og afstemningen har sammensat den top 10 som de mest populære valg. Det er et øjebliksbillede. For bilerne forandre sig, og det samme gør tilbehørslisten - og dermed også standarttilbehøret til de to modeller. Og husk, afgiften på biler er høj i Danmark og du betaler afgift af alle ting som monteres på fabrikken. Så er du på et budget eller bare gerne vil spare, så overvej hvilke valg der med fordel kan eftermontes når bilen er indregistreret. 1. Oliefyr Vi bor i et land hvor temperaturen kan svinge en del, det sammenholdt med, at mange bruger deres California i ydersæsonerne eller måske hele året, giver det absolut ingen mening ikke at kunne varme bilen op. Her kommer oliefyret ind i billedet. Når man taler oliefyr skal man holde tungen lige i munden. Der findes nemlig 3 forskellige begreber som er gode at have styr på. Tilskudsvarmer Både OCEAN og COAST har et fabriksmonteret tilskudsvarmer produceret af Webasto. Der sidder en label i døråbningen på føresiden, hvor man kan se hvilken løsning man har. De fleste moderne dieselbiler har sådan et automatisk fyr, hvis opgave er, at få motoren hurtigere varm når udetemperaturen kommer under 7º. Fyret tænder og slukker automatisk og kan som udgangspunkt ikke styres. Men ønsker man det, kan fyret opgraderes af en Webasto forhandler, så det kan fungere som en motorvarmer. Motorvarmer Motorvarmeren er beregnet til at varme motoren op til driftstemperatur, så man undgår koldstart - derved sparer man brændstof, samt skåner motor og miljø. Samtidig kan den varme kabinen op, så ruderne bliver fri for is og dug, og bilen er behagelig at komme ud i. Begrænsingen ligger i, at fyret kun kan køre en begrænset periode - fx. 30-120 min. Som beskrevet ovenfor kan denne varmekilde enten være en opgradering af den originale tilskudsvarmer eller et tilvalg i forbindelse med den originalt monterede kabinevarmer. Vælger man sidstnævnte, kan motorvarmeren betjenes af en fjernbetjening og bilens centrale kontrolpanel. Ellers styres det fra en eftermonteret kontrolenhed. Bruges bilen året rundt og holder udenfor, er det en opgradering der er værd at overveje. Men den erstatter ikke en Kabinevarmer. Kabinevarmer Ligesom de to andre typer fyr, bruger kabinevarmeren diesel fra bilens tank. Sålænge man ikke når minimumsbeholdning, kan kabinevarmens oliefyr køre uendeligt - så det kan holde bilen varm mens man er ude at gå, om natten mens man sover, osv. Og det sikrer bilens vandinstallation mod frostskader hvis man har vand med om vinteren. Kabinevarmer er standart i en OCEAN, men skal enten tilkøbes ved bestillingen, eller eftermonteres, i en COAST. Det fabriksmonterede oliefyr (der er leveret af Eberspächer) kan tændes og slukkes med en fjernbetjening, og indstillingerne til driften kan styres fra bilens centrale kontrolpanel. Og det reguleres med en simpel termostat med 10 trin. Vælger man af få et oliefyr eftermonteret, kan det ikke integreres i kontrolpanelet og får derfor monteret sit eget betjeningspanel. Eftermontering i en COAST er oftes den billigste løsning, da man slipper for at betale afgift. Til gengæld må man leve med en anderledes installation. 2. ACC (Adaptiv Fartpilot) Adaptive Cruise Control, Adaptiv fartpilot, fartpilot der tilpasser ønsket hastighed og afstand automatisk er en fantastisk opfindelse. Specielt med DSG (automatgear) får man en behagelig køreoplevelse hvor bilen ud over at tilpasse hastighed og afstand til forankørende, og så selv skifter gear hvis nødvendigt. Især på de lange ture er det super behageligt og kombineret med Lane-assist (vognbane-assistent) kommer det tæt på fornemmelsen af en selvkørende bil. Osse på ringvejen, de større veje i byen eller når man kører i kø virker det efter hensigten. Men på bagsiden af alle de rosende rod, er der også et men. Den kan snyde en i små rundkørsler, hvis forankørende drejer og den er langt under ønsket hastighed vil bilen accelerere, ved skift af vognbane, skal man bruge blinkeren (det skal man alligevel), for at få bilen til at accelerere og deaktivere “Lane-Assist” (hvis man her den). Men det er blot et spørgsmål om tilvænning. Så der er en grund til denne feature har listet sig ind på en 2. plads i en rejsebil. 3. Bakkamera, inkl. parkeringssensor For mange er det første gang de skal køre i så stor en bil, og det giver en ekstra hjælp og sikkerhed med sensorer og kamera. Det skaber overblik når man bakker rundt og skal parkere. Om man vil nøjes med sensorer der bipper eller have et kamera er en smagssag. Men uagtet hvad man vælger er det en dejlig hjælp i en snæver vending. Der findes mange andre sikkerhedssystemer som også kan være gavnlige. Men det er alligevel ikke blandt de mest populære valg. Det løber også op, når man begynder at sætte de krydser. Men vores biler bliver mere om mere elektroniske og tekniske. Det er værd at kigge på hvad man føler vil være en hjælp og ekstra sikkerhed. Og hvor meget elektronik man er indstillet på at fylde i bilen, 4. DSG Automatgear får nogle til at rynke brynene. Det skyldes nok, at de første udgaver af automatgear skabte et frygteligt omdømme for mange - osse Volkswagen. Men det er mange år siden og ikke desto mindre er DSG i dag det mest populære valg - specielt sammen med 150 hk motor. Og det er lækkert at køre med. Hånd i hånd med adaptiv fartpilot (ACC #3), så bilen selv tilpasser afstand, hastighed og gear til forankørende. Mere behageligt bliver det næsten ikke. Men det er alligevel ikke for alle. Vil du have så enkelt teknologi som muligt, så lave driftomkostninger som muligt eller er du udpræget off-roader med 4-hjulstræk, knopdæk, højere affjedring og differentialespær på ønskesedlen, er det nok ikke førstevalget. Mange som går den vej med deres biler foretrækker manuelt gear og derved fuld kontrol når man er i terrænet. Men for langt de fleste gør det det, at cruise afsted i en California til en meget afslappende oplevelse. 5. Anhængertræk Det er et populært valg, som kom på en 7. plads på “Top-10 første ting du skal købe til din California”. Enten til at trække anhænger eller til at sætte cykelholderen på. Spørgsmålet er blot om det skal være fast eller aftageligt? Og er der noget at spare ved at eftermontere det? Tal med din forhandler, da det nogle gange godt kan betale sig at få det fabriksmonteret, eller i hvert fald få bilen leveret med et klargjort ledningsnet. Det kan du læse mere : https://www.vwcaliforniaclub.dk/forum/tilbehor/top-10-de-forste-10-ting-du-skal-kobe-til-din-california 6. Stor tank (80 liter) Der er ikke så meget at sige til det. Et af de billigste tilvalg på listen, der ikke gør så meget andet end reducere besøg på tankstationen. Faktisk meget rart når man er på langtur. Mon udgiften til den større tank, sparer sig hjem på alle de ting man ikke køber når man ikke tanker? 7. LED for- og baglygter Det er en ærgelig sandhed, at siden den første Transporter - som en California jo er bygget på - løb af samlebåndet, har den været kendte for sit ringe lys. Og det ikke uden grund, lyset i de tidligere H4 og nu H7 lygter er ikke imponerende. Men OK, det er jo ikke en racerbil og man behøver ikke buldre afsted med høj hastighed, men alligevel. Man forstår godt mange, specielt hvis man bor i mere øde områder, vælger at få monteret ekstra lygter på bilen. Med LED får man et markant bedre lys, både på vejen og perifert, og med automatisk nedeblænding er det utroligt behageligt at køre med. 8. Reservehjul Som udgangspunkt leveres bilen med et lappekit, der består af en flaske latex og en elektrisk pumper, der kan kobles på et 12V udtag. Har man et mindre hul, kan det fint redde situationen så man kan køre til nærmeste værksted. Dertil har man Volkswagen vejhjælp så længe der er garanti på bilen eller sålænge man benytter autoriserede værksteder. Så her er der også hjælp at hente hvis man punkterer. Men overvejende de fleste vælger at tilkøbe et reservehjul, som monteres under bilen. Så er man helgarderet. Det er oftes rarest at kunne kommer videre fra en punktering. Til reservehjulet medfølger også donkraft, og hjulnøgle der monteres bag på bagsædet. 9. Støjdæmpende rudepakke En af de fremtrædende forskelle på COAST og OCEAN er ruderne i bodelen. Ruderne i en COAST er enkellags glas - dvs. almindelige bilruder - hele vejen rundt. En OCEAN har som standard dobbeltlags termoruder i bodelen (bortset fra ved køkkenet, hvor der er skudevindue). Fordelen ved termoruder er støjdæmpning og isolering. Det mindsker kuldeindfald og fugt/dug i bilen og på vinduerne. Som tilvalg kan man vælge støjdæmpende rudepakke, der reducerer kørestøj og andet udefrakommende støj. Specielt hvis man sover nede i bilen, men taget nede, kan man mærke tydelig forskel på støjniveauet af den ekstra glastykkelse. Dertil er ruderne tones, så alle og enhver ikke bare kan kigge ind i bilen. 10: 4 Motion (4-hjulstæk) Det er faktisk lidt en overraskelse af 4-motion sniger sig op på en 10. plads. Det er et forholdsvis dyrt tilvalg og der er mange andre ting jeg havde forestillet mig ville komme før. Ikke desto mindre er det, af mange årsager, dejligt at have 4-hjulstræk. Selv på lande- og grusveje mærker man forskellen, når terrænet bliver en smule kuperet. Og mødet med en smattet græsplæne bliver ubekymret. Man siger at folk med 4-hjulstræk osse sidder fast – bare længere inde i skoven, og det er der en sandhed i. Alle køretøjer kan sidde fast, men grænsen for hvornår det sker, rykker sig i takt med man optimerer bilen til forholdene, og trygheden ved at køre ned på stranden, ud ad en mudret skovsti eller opad en snedækket vej, når man ved, at man er godt rustet er noget værd. Vælger man 4 Motion, kommer det næste sprøgsmål: Skal jeg også have differentialespær? Det giver mulighed for at låse bagakslen, så man kan maksimere sit træk når man rigtigt har brug for det. Langt de fleste vil aldrig få brug for det - men dem som gør, er glade for de har det den ene gang det sker. Vil man have en off-road-duelig bil er man ikke I tvivl. Og husk 4-hjulstræk er ikke mere værd en de dæk som sidder på bilen. Det stopper ikke her … Man kan hurtigt få mange ting sat på sin ønskeseddel, men husk bilen alene gør det ikke. Der er mange ting som osse er mere eller mindre nødvendige for at komme helt i mål. Læs osse TOP-10 Ting du skal købe til din California
TOP 10 - de mest populære valg på en ny California content media
3
0
387
Henrik Kaufmann
03. mar. 2021
In TILBEHØR
Når du først har været igennem hele beslutningsprocessen med at anskaffe dig din første California - ny eller gammel - så kommer næste udfordring: Hvad skal du have med? Og det er et rigtigt godt spørgsmål, for der findes ligeså mange meninger, som der er ejere – det er alligevel utroligt hvor forskelligt vi bruger bilerne – men når alt kommer til alt, er nogle trods alt nogle ting går igen for hos de fleste. Og det er måske et godt sted at starte overvejelserne? Denne liste er baseret på tilbagemeldinger fra klubbens medlemmer, jeg har dog fravalgt sengetøj og køkkengrej, samt åbenlyse ting som fx. parkeringsur, solbriller og kabler til at lade din telefon med. 1. Gasflaske For at få fuld glæde af køkkenfaciliteterne i en California, skal der naturligvis kobles en gasflaske på. Systemet er baseret på en 3 kg flaske fra den franske producent Campingaz. Jeg formoder det skyldes at den type er mest udbredt i europa, og det er derfor nemt at få den byttet eller fyldt. Medmindre man har aftalt andet, leveres en ny California uden gasflaske, så det er noget af det første man anskaffer sig. Bilen er tiul gengæld leveret med gasventil og hane der passer på flasken. Flasken er placeret i et rum i vandtanken, med adgang fra det bagerste skab.Og modellen du skal bruge hedder Campingaz 907. Den kan købes på en lang række tankstationer, lystbådehavne, forhandlere af campingudstyr og campingpladser. Alternativt køber man en brugt på DBA og får den fyldt op. Det er ofte det billigste. TIP! Som medlem, kan du på klubbens blog læse mere om håndtering af gas: LÆS HER 2. Markise Det er kun ganske få som fravælger en markise på bilen. Flertallet ser den som et absolut “must” og får bilen leveret med en Thule Omnistor 5102, der er den standard Volkswagen tilbyder. Men vælger man at eftermontere en markise, passer Fiamma F45S også på bilen. Med et par enkle håndgreb giver en markise hurtigt værn mod sol, dug og regn. Og mange vælger at udbygge markisen med sider, der kan sættes på. Her findes der et bredt udvalg fra forskellige producenter. Er du fiks på fingrene, kan du nemt sy sider til markisen selv. TIP! Som medlem, kan du på klubbens blog læse hvordan du nemt selv kan lave sider til markisen: LÆS HER 3. Forlængerledning Uanset om du vælger at montere solceller og tage på “off-grid” eventyr med din California, vil du sandsynligvis før eller siden alligevel få behov for en forlængerledning. Den nye T6.1 har en såkaldt booster, der kan lade bodels-batterierne op til 100% mens du kører, men tidligere modeller har ikke denne funktion, og Volkswagen anbefaler du lader bilens batterier op til 100% med jævne mellemrum. Og hver gang, inden man tager på en længere tur. Du kommer sikkert også til at få brug for en forlængerledning når du tager på campingplads. Bilen har strøm til flere dag e og afhængig af model, kan bilens originale inverter levere op til 250W strøm, uden at være koblet på elnettet. Men skal du bruge mere strøm skal du bruge en forlængerledning. Og når vi taler campingpladser, er der selvfølgelig et regulativ om hvilken forlængerledning man må benytte (IEC 60364-7-721). Så det bedste er at anskaffe sådan et. Kravet er et udendørskabel på 25 meter (hverken mere eller mindre). Med CEE stik og 3 leder på 2,5 kvadrat. Men man behøver ikke bekymre sig så meget om det. Man kan købe færdige godkendte kabler mange steder. Thansen, byggemarkeder og naturligvis hos alle der forhandler campingudstyr. Når du køber en ny bil, følger der en adapter med, så du kan koble CEE stikket på en alm. stikdåse med jordforbindelse. 4. Topmadras At sengene i en California er hårde, er vist ingen hemmelighed. Og rigtigt mange vælger at optimere sovekomfort med en topmadras. Og der er flere mulighder. På øverste etage er der desværre ikke plads til opbevaring, når taget lukkes. Så enten skifter man hele madrassen til en man synes er mere komfortabel, eller også lægger man en top på, når man reder seng. Og fjerner den igen når taget lukkes. Sengebunden i toppen er lameller, og med skiftet til disk på T6.1 er komforten steget og tilstrækkelig for mange. I nederste etage, ligger man direkte på sæderne. De er som udgangspunkt meget hårde og kræver en løsning. Som tilkøb tilbyder Volkswagen en tre-delt madras der kan foldes bag bagsædet, samme løsning finder man også hos fx. Brandrup eller Comfortz. Men mange vælger en topmadras fra Jysk eller Ikea, som en langt billigere løsning. Og nogle vælger at bruge luftmadrasser for at spare pladsen. Producenten Seat to Summit har lavet en oppustelig dobbeltmadras specielt til California. Men sovekomfort er i høj grad en personlig reference, så det er ikke altid man kan bruge gode råd til så meget. Man må prøve sig frem for at finde kompromiset mellem hvor meget plads man vil bruge og komfort. 5. Grill En Grill er for de fleste så essentiel en del af eventyret, at det ligger på en sikker 5. plads. Om man vælger gas eller kul er en smagssag. Og dog - for mange steder i europa er brug af åben ild forbudt og kul er ikke velset. Specielt i områder med tørke og stor brandfare. Kul sviner, fylder og er til tider sværere at få fingre i end gas. Så der er meget som taler imod valget af kul-grill. Og når først man har truffet det valg, venter valget om størrelser sig tilbehør. Der er mange populære modeller, men fælles for dem er at de skal være kompakte. Og tænk også muligheden for at anvende grillen som ekstra kogeblus ind. Så du fx. kan bage, koge eller brase udendørs. Det er ikke alle modeller der tilbyder den mulighed. Pladsen er knap i enCalifornia, så jo flere anvendelsesmuligheder en ting tilbyder, des bedre er det ofte. Nogle af de mest populære modeller er Weber Q1000 eller Go-Anywhere, COBB Premier og ikke mindst den måske mest kompakte og alsidige Cadac Safari Chef II. Det er værd at overveje om man vil have en model til gasflasker (LP) eller til engangs gaspatroner (HP). 6. Cykelholder En cykelholder er essentiel hvis man vil have cyklerne med på tur. Og det er rigtigt praktisk at tage et ekstra transportmiddel med, når man har slået lejr og lige skal omkring. Men hvilken skal man vælge? Mange mener den “originale”, som monteres på bagsmækken, er ligeså essentiel som markisen – en Cali er først en rigtig Cali, når den har markise og cykelholderen bag på. Det kan der måske være noget om? Men hvorfor vælger nogle så cykelholderen på anhængertrækket i stedet for? Det kan der være flere grunde til. Selvom det kun kræver at løsne to skruer, at tage holderen af, er det en ulempe, når den skal af hver gang bilen skal i vaskehal (hvis man ikke vasker i hånden). Samtidig kan det være svært at løfte cyklerne op, ja nærmest umulig, hvis det er elcykler. Og ikke mindst har bagsmækken problemer med at holde sig selv åben, så man må have en teleskopstang eller lignende ved hånden for at understøtte den. Til gengæld er fordelen at holderen altid er på, og den faktisk også egner sig som “bagagebærer” til alt muligt andet end cykler. Så den er skøn at have ved hånden til sække med haveaffald, surfudstyr, eller andet man lige skal have med. Og der findes sågar specielle tasker, som passer på så det kan blive et alternativ til en tagboks. Volkswagen tilbyder cykelholderen på bagsmækken i to varianter (Det ældre design 7E0071104 og den nye design 7E0071104). Derudover laver både Thule (Wanderway), Uebler (Primavelo) og Fiamma (Carry-bike) en lignende model. En holder på anhængertrækket byder på mange fordele - den er nem at tage af og på, den kan vippes med en simpel bevægelse, så man nem kan komme i bagagerummet - hvis man vel og mærke vælger den rigtige. Det kan være lidt af en jungle, men både Atera (Strada), Thule (G6) og Uebler (i21-90º) laver modeller som kan vippes langt nok, så bagsmækken problemfrit kan åbnes. 7. Anhængertræk Selvfølgeligt kan man bruge et anhængertræk til mange ting (bl.a. sin cykelholder), og for nogen er det slet ikke til diskussion - det skal bare på. Mulighederne er enkle. Enten vælger man det til eller fra. Vælger man det til, vælger man fast eller aftageligt træk. De er en smagssag, men der er fordele og ulemper. Fordelen ved fast træk er, at det altid er der. Men man risikerer at slå skinnebenet når man skal i bagagerummet og nogle mener det skæmmer bilen. Til gengæld får man ikke så nemt parkeringsskader på kofangeren. Ulemperne ved et aftageligt træk er, at det altid skal afmonteres. Mange kører med det permanent, men det skal afmonteres når det ikke er i brug. Og så ser bilen pænere ud, men med større fare for parkeringsskader. Et træk kan altid eftermonteres, men det kan godt bliver dyrere end at vælge det med, når man bestiller en ny bil. Specielt hvis bilens ledningsnet ikke er forberedt. 8. Mobilt toilet Det er kun enkelte af de ældre VW campere der er velsignet med eget toilet. Har man en nyere model, kommer den kompakte transportable løsning i spil. Og her findes der rigtigt mange muligheder - alt fra en feltspade, til toilet-telt med skyl er i spil. Det meste populære valg er PortaPotti Cube 335 fra Thetford, som Brandrup i øvrigt har lavet et montagesæt til, så den kan bo i højre køkkenskab. Men før du får den vej, så overvej om ikke pladsen er bedre givet ud på ekstra skuffer i skabet? Der findes osse overtræk til det lille toilet, sp det kan agere fodskammel, eller stol. Og det bor også fint bag i bilen. For nogle er det lidt specielt at tage stilling til, men når man vågner om natten og skal tisse, og det står ned i stænger udenfor, så møder man sandhedens time. Var det godt vi købte et? Så det er ikke så tosset at finde en løsning på det behov. Vælger man at benytte agro-camping som Pintrip, er det et krav flere steder at man har eget toilet med. Det er en meget personlig, sag hvilken løsning du synes passer. Men tro mig, det er rart at have taget stilling til, før behovet opstår. TIP! Som medlem, kan du på klubbens blog læse mere om håndtering af gas her: LÆS HER 9. Gulvtæppe Ud over at have tæpper eller gummimåtter foran, er tæpper i bodelen en meget populær - lidt uundværlig - ting. Det nærliggende valg er at bestille et sæt Brandrup-tæpper med i den rigtige farve. Og det er der ikke noget galt i. Det er godt kvalitet og nogle går all-in og vælger tæpper til hele bilen. Men overvej lige engang. Det er jo her man for alvor begynder at kunne gøre sin bil personlig. Tæppet går hånd i hånd med valg af puder, sædeovertræk og alle de andre personlige ting man skal have med. Og når det kommer til tæpper, er mulighederne mange. Ud over at der er en del udbydere af målsyede tæpper, kan måtter fra IKEA eller ILVA byde ind, eller gå på jagt i tæpperester og find noget sjovt, eller noget helt fjerde. I de første år brugte vi en omklædningsmåtte i neopren. Det er en man står på når man som surfer klæder om. Men det passede i målet (90x100 cm) og bar utrolig skånsom mod knæene når man kravlede rundt. Og det gør man i en Cali. Der er også andre firmaer som byder ind med løsninger, hvor man kan sætte sit personlige præg, som fx. Campervan Carpets. Husk, at du nemt skal kunne tage gulvtæppet ud og ryste det, samt rulle eller folde det sammen, når bagsædet skal køres frem eller skuffen under sædet skal åbnes. 10. Sædeovertræk Sædeovertræk har sneget sig ind på en 10. plads, foran oversejl til toppen, udtræksskuffe til bagagerummet og kiler så bilen kan holde lige. Det kommer bag på mig. Men OK, vi har selv sædeovertræk og haft det I alle overs California’er. Vi har valgt et sæt fra Brandrup som er syet i det originale stof, så man skal kigge godt efter for at se der er sædeovertræk på. Det er forholdsvist nemt at montere med lidt øvelse, så det kommer i vaskemaskinen et par gange om året. Det er et behov som er en smagssag. Andre vil mene det er billigere bare at få renset sæderne professionelt når der er behov for det. Og andre igen vil mene at man skal slide de sæder man har betalt for og så sælge bilen med sædeovertræk, hvis det er nødvendigt. En ting er sikkert. Det skåner bil og sæder hvis man har hund(e) eller mindre børn. Det tager i hvert fald nok noget stress af hos de fleste når sådan en ny bil skal tages i brug. Også her er der et forholdsvis stort udvalg fra Brandrup, INKA, Campervantastic, Comfortz for bare at nævne nogle få. Nogle vælger “usynlige” sædeovertræk, andre vælger løse vandtættet overtræk, og andre igen finder farverige overtræk med associationer til 60’ernes surferture. Og så skal jeg ikke glemme at nævne dem som får kabinen betrukket om i læder. Der er mange muligheder og som med tæpperne, er her også I høj grad mulighed for at sætte sit personlige “touch”. Måske tror du listen stopper her? Det var blot de 10 mest anbefalede valg … Der er osse bl.a. omnia ovn, niveleringskiler, hylder til klædeskabet, drikkevandsdunk, overtræk til forruden, myggenet, gasalarm, ismaskine, fejekost, alufælge, affaldsspand, papvin, støvsuger, ridge monkey, tagboks, køkkenrulleholder, lammeskind, lange underbukser, telt, sammenklappelig skammel, og meget andet at tage stilling til. Velkommen - eventyret er begyndt!
TOP 10 - de første 10 ting du skal købe til din California content media
2
6
990
Henrik Kaufmann
06. feb. 2021
In BLANDET ANDET
Melder Skoda sin entré på markedet for camper vans? Måske - eller i hvert fald på konceptniveau. Men mange gange er der ikke røg uden ild? Markedet for minicampere har oplevet øget interesse og vækst de seneste år, det kan Volkswagen mærke, men osse Mercedes, Ford og flere andre har mærket den øgede interesse for de små kompakte campere. Så i forbindelse med Icons Get a Makeover har designer Daniel Hájek valgt at visualisere ideen om en minicamper for Skoda og med afsæt i den - for mange - mindre kendte, men legendariske Skoda 1203 har han sat visionerne i gang, med lige dele nostalgi og fornuft. Vi har stadig en gammel 1203'er stående i haven hos mine bedsteforældre, men den er ikke egnet til at køre på vejen længere. Det var på en måde min første oplevelse med at køre bil, vi brugte den på vores gård, og da jeg var femten, lod min familie mig starte motoren nu og da og køre den rundt på marken … Bilen havde tidligere en storhedstid som udbredt arbejdshest, så det ikke var tilfældigt Daniel valgte det legendariske ŠKODA utility køretøj til platform for sin idé. Disse varevogne spillede en rolle i hele tjekkernes og slovakernes liv: fra vuggen (ambulanceversion) til deres endelige hvilested (bilversion) for ikke at nævne i form af minibusser, varevogne, flatbeds eller monteringsversioner. Dette nyttekøretøj med et karosseri med et enkelt rum blev drevet af en firecylindret OHV-motor med 38 kW. Først blev modellen produceret i Vrchlabí, men i 1981 blev produktionen flyttet til Trnava i Slovakiet, hvor 1203 blev lavet helt frem til anden halvdel af 1990'erne. Men hans valg var ikke kun drevet af nostalgi. ”Ja, jeg talte om det med mine kolleger, og de sagde, at hvis jeg har erfaring med 1203, kunne jeg prøve at forestille mig den i det nye årtusinde. Men jeg tror også, at et køretøj som dette ville være godt for ŠKODA-mærket i dag, ”siger Daniel. Efter hans opfattelse er det et køretøj, der perfekt inkorporerer Skodas brandværdier: Praktisk, rummelig og nostalgisk. 1203 er for Skoda, hvad Bulli er for VW - eller noget. Den slags bil er blevet mere og mere populær, så i sidste ende er det den slags design, jeg gik efter. Men min første idé var at designe et peloton-escortbil til Tour de France” Daniel henviser til den tjekkiske bilproducents velkendte involvering i cykelverdenen. Da han arbejdede på sin undersøgelse af en moderne ŠKODA 1203, forsøgte han at bringe den legendariske varevogns design ind i det 21. århundrede. Filosofien bag hans studie skulle hylde legenden, men tage den til det 21. århundrede. Alt i alt var hans hovedmål at komme med et rent tidløst design med tydeligt afsæt i legenden. Interiøret er domineret af et minimalistisk instrumentbræt, som også har karakteristisk vandret artikulation og et vandret to-eger rat. Hylden i form af en omvendt fløj i den nederste del af instrumentbrættet er også en nikkelse til den historiske 1203. Denne hylde indeholder lagerplads og er interessant at kunne trækkes tilbage. En udtrækshylde kunne komme i vejen for en normal bil, men i en varevogn er det praktisk. Hvad infotainment angår, kan det ved første øjekast se ud til, at Daniel ikke kunne udnytte sine særlige færdigheder. Som designer af brugergrænseflader beskæftiger hans arbejde sig med udseendet og funktionen af ​​infotainment-systemer, men hans 1203 har faktisk ikke en. ”Tanken er, at føreren bruger sin egen enhed, som en smartphone eller tablet, for at få adgang til disse oplysninger,” siger Daniel og tilføjer, at han selvfølgelig kunne designe en særlig app til disse enheder til at kontrollere køretøjets funktioner. Instrumentbrættet har kun et lille informationsdisplay bag rattet og ved siden af ​​ventilationsåbningerne. Displayet spejles af en plade med modelens navn foran passagersædet. Kilde og foto: Skoda Storyboard
Skoda som camper? content media
0
0
126
Henrik Kaufmann
07. okt. 2020
In BLANDET ANDET
Jeg turde næsten ikke håbe på det. En aflyst fabrikstur til Hannover og Autostadt, fuldt booket vel at mærke, et aflyst træf på Sydfyn og mange andre planer sparket til hjørne – Covid19 har gjort året 2020 meget meget anderledes end nogen kunne forudsige, det er der vist ingen tvivl om. Så glæden var stor da jeg kunne se, at vi kunne gennemføre klubbens første Pop-Up. På et hængende hår måske, men stadig med myndighedernes grønne lys og velsignelse. Som lægen i deres hotline sagde: "Hvis jeg blev inviteret ville jeg tage med". Første stop Krenkerup Gods og Bryggeri Vi kom i god tid, men vi havde kun lige hørt gruset på gårdspladsen under hjulene, før den næste California trillede ind på pladsen. Og så den næste, og den næste … vi var ikke de eneste som glædede os med store forventinger. Og det lykkedes næsten at få samlet hele flokken, på trods af folk kom så langt fra som Skagen, Esbjerg og Vig, inden vores guide - Janni - insisterede på at gå i gang. Til tiden vel at mærke, for hun havde åbenbart en travl dag. Vejret var strålende! Og det kræver et udråbstegn, for der var ellers langt op til en pose våde blandede bolcher - men vi fik måske kun et par enkelte dryp natten til søndag (jeg opdagede det ikke). Så her stod vi, midt på gårdspladsen under et tæppe af skyer, men i et skønt mildt efterårsvejr og hørte om Krenkerup Gods historie og starten på en succesfuld ølproduktion. Under resten af rundturen fik vi detaljerne om "reinheitsgebot", tyske brygmestre med universitetsuddannelser, udfordringerne ved at producere alkoholfri øl som ikke er IPA-style, gærhøstning og mange andre ting. Janni taler meget, længe og højt. Men hun er tilgivet, for det er med stor entusiasme om noget de brænder for. Og med rette - for Krenkerup laver sørme noget godt øl. Det gør de. Vi rundede oplevelsen af med en "smagebrædt" i tapas-style, spartansk anrettet af lokale råvarer og et par små øl, for at så syn for sagen, eller smag for sagen (og nogle skal jo køre). Kommer du på de kanter, så kig forbi og køb noget øl i der gårdsalg. Kan du lide øl, vil du ikke fortryde. Restaurant Ö i Nysted Turen går videre til Nysted Camping, hvor campingfatter Henrik venter med en lille oase til os. På trods af, at vinden blæser og vi kan ane Østersøen igennem træerne, ligger vi alle i dejlig læ af de store gamle træer. Her er virkeligt skønt. Jeg har været på denne plads nogle gange, men aldrig ligget i denne ende - med udgang til en skøn lille park og stranden lige i baghaven. Når der lander så mange Calier samme sted, går der ikke mange minutter før folk står med næserne inde i hinandens biler. Der bliver åbnet skabe, fremvist hjemmelavede uundværligheder og byttet erfaringer til den helt store guldmedalje - det er SÅ skønt. Jeg tror aldrig jeg bliver træt af det, og det er én af de berigende ting ved at mødes. Der er så meget fælles forståelse og engangemnet, så meget viden at dele og altid en god stemning. Tiden flyver afsted og vi skal afsted til Resturant Ö hvor Lea og Søren venter med lækker mad. Og de er osse nogle begejstrede sjæle, som i den grad går op i det de laver! Så Lea kom til at lave 4 retter i stedet for de planlagte 3, og Søren havde fundet noget sublimt god vin til. Nu lyder jeg meget begejstret - fordi det var jeg. Men jeg tror, jeg uden at tage nogen til indtægt, kan sige på alles vegne, at det var en rigtig vellykket oplevelse. Normalt ville vi have siddet i større grupper eller langbord, men her havde Covid-19 og Regeringen lige en mening om, at vi skulle sidde ved små borde, hver for sig, med afstand. Og sådan blev det. Det var præmissen. Lidt ærgerligt. Men bedre at være på den sikre side, ligesom med maskepåbud indendørs, som der til gengæld især var én der glemte et par gange … I kan selv gætte hvem. Vi slentrer hjemad i den klare nat, langs Nysted Nor, mætte og trætte. Det er stadig så lunt, at man kan nyde et sidste glas vin under stjernerne, inden køjen kalder. Søndag morgen vågner vi til skøn solskin, der bliver hygget, løbet og gået ture og et par tager en dukkert i det kølige vand. Snakke om rejser, udstyr, børn, kærestesorger, drømme, bøger, opskrifter, dæk, rammer dagen ind og fuldender en dejlig weekend der bare fløj afsted. Det var den første Pop-Up. En lille hyggelig sammenkomst med et tema. Dem kommer der flere af i fremtiden. De første er allerede i gryden og vi glæder os … Blev du inspireret? Så lav din egen tur i området. Der er masser af se på Lolland: krenkerupbryggeri.dk nystedcamping.dk restaurantoe.com
Pop-Up på Lolland content media
6
6
214
Henrik Kaufmann
10. sep. 2020
In KØB, SALG & BYTTE
Originale Volkswagen fælge (7Jx17.0 5/120 ET55) monteret med helårsdæk Goodyear Vector 4 Seasons 235/55 R17 103H XL. Bilen blev leveret på sættet i februar og har kørt ca. 4.000 km - der er masser masser masser af kilometer tilbage på de hjul. Passer til T5/T6 (5/120 - ET55) Nypris hos Dækguru 7.400 kr. Tænker de kan sælges for 4.500 kr.
SOLGT: 17" Helårsdæk på originale stålfælge, inkl. centerkapsler content media
0
0
110
Henrik Kaufmann
22. jun. 2020
In KØB, SALG & BYTTE
Jeg er kommet til at bestille den samme måtte to gange (😂), så jeg har har et stk spritny lækkert Brandrup velourtæppe til førerkabinen i overskud. Farven er “Palladium” og passer derfor til T6.1 OCEAN og COAST. Hvis nogen kan bruge det, kan det afhentes for 960 kr. i Kbh – ellers sender jeg det retur 😊
SOLGT / Brandrup måtte (NY) content media
0
3
90
Henrik Kaufmann
03. jun. 2020
In BLANDET ANDET
Gennem tiden har der været en del skriverier vedr. parkering og overnatning af bilen. Det er en udbredt opfattelse, at man gerne må sove i sin bil, ud fra den betragtning at man må "raste" efter behov for at være en sikker bilist. Det er en opfattelse jeg har delt med mange. Men så enkelt er det desværre ikke … Reglen om hvorvidt man må sove i sin bil er en lokal bestemmelse, som kan være forskellig afhængig af hvad en Kommune bestemmer sig for at tillade. Ergo. Hvis du vil overnatte i din bil – også selvom den holder lovligt parkeret, og du ikke camperer (stiller ting udenfor døren, har taget oppe, etc.) – så bør du undersøge reglerne for den kommune du befinder dig i, for at være på den sikre side. Du kan finde en oversigt over reglerne på Vejdirektoratets hjemmeside – Se oversigt Forbudt at sove i bilen når du er i København og Frederiksberg Københavns Kommune har iht. færdselslovens § 92, stk. 1, nr. 1, og i samtykke af Københavns Politi følgende offentliggjort en bekendtgørelse med følgende uklare formulering: § 1. Der må ikke parkeres køretøjer, der er særligt indrettet med henblik på reklame eller overnatning. Præcis det har givet anledning til en del forvirring og jeg har allerede i 2018 haft dialog med FDM, for at afklare hvordan deres jurister tolker bekendtgørelsen. Er det reelt ulovligt at parkere i sin California når man er i København (som det står skrevet) og er det ikke diskriminerende for ejere af campere, hvis de ikke sidestilles med andre bilejere. FDM svarer følgende: "Kære Henrik Tak for din henvendelse til FDM. Jeg har læst bestemmelsen igennem i bekendtgørelsen om standsning og parkering i Københavns Kommune. Jeg er enig med dig i at ordlyden kan give anledning til misforståelse. Dog er det FDM’s klare opfattelse af Københavns Kommunes anvendelse af bekendtgørelsen, betyder at du gerne må parkere din autocamper i kommunen, så længe det ikke er med henblik på overnatning. Er der tale om en overnatning i din VW California vil Københavns Kommune være berettiget til at udstede en parkeringsafgift. Hvis du en dag skulle få en parkeringsafgift uden at du overnatter, men blot fordi din VW California er indrettet til overnatning og du ellers opfylder alle regler for den givne parkering, vil jeg råde dig til straks at gøre indsigelse over Københavns Kommune og kontakte os igen. I forhold til overnatning i en almindelig personbil, må du gerne det, så længe gældende parkeringsregler overholdes. Det fremgår ikke er færdselsloven at man ikke må overnatte i sin personbil og heller ikke af særreglerne i Københavns Kommunes parkeringsbekendtgørelse. Derfor er det lovligt at overnatte i sin egen bil, når denne ikke er indrettet til overnatning. Jeg håber ovenstående besvarede dine spørgsmål og eller er du altid velkommen til at vende tilbage, hvis du vil drøfte mit svar. Venlig hilsen … Juridisk assistent" Så langt så godt. Det er altså FDMs opfattelse, at man må overnatte i en hvilken som helst bil, hvis den ikke er indrettet til det. Med andre ord: Har du en California kan du risikere at pålægges en parkeringaafgift – også selvom du holder lovligt parkeret – hvis du sover i din bil. Det er svært bekymrende hvis man ikke har samme rettigheder som andre bilister, blot fordi man ejere en særlig type bil. 1. januar 2020 bliver bekendtgørelsen udsendt I en opdateret form, men med samme kryptiske formulering i §1. Jeg har derfor valgt at kontakte Teknik- og Miljøforvaltningen under Københavns Kommune som har formuleret bekendtgørelsen. Forvaltningen svarer følgende: "Kære Henrik Kaufmann Formuleringen i bekendtgørelsen skal forstås i lyset af en tidligere fortolkning fra Transportministeriet. Den er først særligt indrettet (til overnatning), når overnatningen foretages. Når sæderne slås ned og man begynder at lægge sig til at sove. Formuleringen er lidt forvirrende, men det er altså ikke møntet på at køretøjet i sig selv er ulovligt at parkere, blot fordi man kan sove i den. På samme måde er det heller ikke lovligt at parkere en almindelig bil, så snart man lægger sig til at sove i den på bagsædet eller lignende. Men en almindelig bil kan man naturligvis parkere som normalt. VW California ejere kan derfor sagtens parkere som normalt, men må ikke overnatte i bilen som alle andre. Håber det var svar på din henvendelse" Det efterlader mig med med en forvirring omkring hvorvidt andre må sove i deres bil. Så jeg beder om at få uddybet. Og får så følgende præcisering: "Det er ikke lovligt at overnatte i bilen uagtet køretøjstype i København. Når du sover i bilen, er den indrettet til overnatning". Summa summarum så tolker juristen hos FDM også bekendtgørelsen anderledes end den er tænkt, og mener at bilister gerne må overnatte i bilen, såfremt den ikke er indrettet dertil. Men Kommunens ord er, at man ikke må sove i sit køretøj - uagtet type. Sover man i bilen betegnes bilen som indrettet hertil, og man risikere at blive pålagt en parkeringsafgift. Jeg har ikke helt sluppet sagen, og nu stillet spørgsmål omkring forskellen på FDMs og Kommunens tolkning omkring overnatning i bilen. Så der kommer nok en opfølgning … Opsummering Om man må overnatte i sin bil er en lokal regel, der bekendtgøres af den Kommune man befinder sig i. Så man mål tjekke på Vejdirektoratets hjemmeside. Man må IKKE – uagtet biltype - overnatte i sin bil parkeret på Københavns Kommunes parkeringsarealer, medmindre andet er angivet.
Forbud mod overnatning i din California? content media
3
13
1k
Henrik Kaufmann
23. apr. 2020
In KØB, SALG & BYTTE
Har afmonteret disse baglygter fra ny. Sælges samlet for 3.500 kr.
1 sæt originale LED baglygter (T6.1) content media
0
6
125
Henrik Kaufmann
21. apr. 2020
In KØB, SALG & BYTTE
Afmonteret fra ny T6.1 – så den har aldrig været brugt. Med to sideruder og stor åbning foran. Det er det nye tættere og mørkere stof. 4.000 kr. (Nypris: 6.466 kr.) Passer på alle T6/T6.1 - men er i tvivl om den passer på T5?
SOLGT: Original T6.1 teltdug content media
1
1
145
Henrik Kaufmann
06. nov. 2019
In TILBEHØR
Har du modtaget et sæt INKA sædeovertæk uden monteringsvejledning kan du downloade den her. Husk at lægge billeder op når du har monteret dit sædeovertræk …
3
0
325
Henrik Kaufmann
12. sep. 2019
In TILBEHØR
På Caravan Salon messen i Düsseldorf faldt jeg over en stander som viste en ny app. Men min fokus var jo på de nye VW California T6.1 – så jeg brugte ikke meget tid på det – og havde næsten glemt det igen. MEN ikke helt! Vidste du at Volkswagen har udviklet en rejse app til California-folket, som meget minder om Polarsteps: California on Tour App. Hvor du kan dokumentere din rejse (dagbog), anmelde og finde campingpladser, etc. Den skulle være ude til Android nu og til iOS meget snart. Jeg kan ikke finde den nogen steder dog. Men her kommer et par hurtige (meget dårlige) billeder af appen.
Ny rejse app fra VW content media
0
10
362
Henrik Kaufmann
11. sep. 2019
In REJSER & REJSETIPS
Med tilladelse har jeg lagt denne beretning op fra Facebook. Rejst og skrevet af Lene og Knud Jensen i 2019. ISLAND 11. juli 2019 Hej VW California Club Vi har været medlemmer et års tid og dette er vores første opslag! Vi har i forsommeren været i Alsace langs “Vinruten” og i Provence langs “Napoleonsruten”. Er nu draget mod nord, nærmere er vi er på vej på en tur til Island og Færøerne. Tre uger i Island og på hjemturen ti dage på Færøerne. Vi sidder nu på færgen og er mellemlandet i Torshavn og sejler videre om en halv time til Island. Hvis der i gruppen er nogle der har været på Island og Færøerne, hører vi gerne erfaringer og gode tips, som vi kan bruge på vores tur. … 11. juli 2019 Hej igen Forholdsmæssig stille vejr på Nord-Atlanten, ingen søsyge. Vi landede her til morgen på Island i Seydisfjørdur, en lille by i bunden af en fjord i det nordøstlige hjørne af landet. Efter vi havde set byen, kørte vi i et par timer videre til Egilsstadir, hvor vi fandt en fin campingplads. Undervejs gennem en storslået natur, med fint vejr, bjerge med sne og flotte vandfald. Landet viste sig fra sin fine side i dag. … 13. juli 2019 Hej VW California Club Lidt mere fra Island: Vil man køre Island rundt, kører man på Vej 1. Vejen, som på de fleste strækninger er asfalteret, forløber for det meste langs kysten. Bortset fra en strækning på øst og nordkysten, her løber den inde i landet og afskærer de østlige og nordlige fjorde. Man kan vælge at køre turen med eller mod uret. Grundet vejrudsigten valgte vi retningen mod uret, og kørte mod nord vest ind gennem landet. Egnen her er ret øde næsten uden bebyggelse og ingen byer. Den Islandske natur er fantastisk! Nogle steder bløde, grønne bakkelandskaber med små flokke af får, afløst af golde øde bjerglandskaber med sneklædte bjerge i baggrunden. Vulkaner med skulpturelle lavamarker. Nogle steder flotte vandfald og andre steder kolossale og mægtige vandfald. Vi afsluttede dagens tur i “helvedes køkken” hvor gryderne boblede med kogende mudder og svovl. Fandt en fin camperplads ved Myvatn. … 17. Juli 2019 Hej California Club Et rejsebrev fra Island. Vi har nu kørt rundt på Island en uge. Sidst jeg skrev var fra Myvatn (Myggesøen), en naturperle med vulkaner, varme kilder, smukke landskaber om søen, samt et fantastisk fugleliv Vi havde store badedag i “Den blå Lagune” i Reykjalid og er kørt videre meget på vej 1. Vejret har for det meste været fin solskin med flotte sommerskyer. De sidste dage dog med tåge, skyer og regn, det har desværre taget noget af de flotte udsigter. Vejene er bedre end vi forventede, vi kører mest på de asfalterede veje. Vi læste hjemmefra, at Island er overfyldt med turister, dem har vi nu ikke mødt endnu og trafikken er meget sparsom på vejene. Det er let at finde campingpladser, priserne er rimelige og standarden OK. … 27. juli 2019 Hej VW California Club Endu et lille rejsebrev fra Island. Vi har nu kørt rundt på Island godt 2 uger og har påbegyndt sidste uge her inden turen går til Færøerne. Vi har kørt langs nord - og vestkysten og er nu midt på sydkysten. Vi har desuden taget en afstikker til Vestmanna øerne. Vejret har indtil nu været bedre end forventet, sikkert Islandsk sommer når den er bedst. Sol med sommerskyer. Men det ser ud til, at vi løber ind i mere ustadigt vejr nu. Uanset hvor vi har kørt har naturen været fantastisk. Vi har kørt på de asfalterede veje, grusvejene er vaskebræt lignende, ikke så godt egnede for en California. Camperpladsernes faciliteter er måske ikke altid i top, men vi har tillagt os den vane, hver morgen at bruge byernes badefaciliteter. Det er skønt at sidde under åben himmel i “hot tub” 40º-42º varmt vand. Den luksus er oven i købet gratis for pensionister. Vi brugte 4 dage i Reykjavik, en spændende hovedstad. Specielt seværdigt er det nye musikhus Harpa, tegnet af Henning Larsens tegnestue og facaderne af Olafur Eliasson. Indtil nu kan vi varmt anbefale Island med overnatninger på hotel California. … 31. juli 2019 Hej California Club Vores sidste rejsebrev fra Island (6) Vi er kommet tilbage til Seydisfjordor, hvor vi venter på færgen til i morgen formiddag. Turen fortsætter herefter i ti dage på Færøerne. Har været Island rundt og med afstikkere kørt ca 2.500 km. Den sidste uge har vi kørt syd- og østkysten. Fantastisk natur langs kysterne. Sydkysten er speciel, da vi kører mellem havet og de store gletsjere. Den største gletsjer Vatnajøkull er ca. på størrelse med Sjælland. Som oplysning til de som påtænker Island, kan vi sammenfatte: Man kommer for at opleve smuk og meget afvekslende uberørt natur. Vejene er gode, mange asfalterede. Man kan fint opleve Island uden at køre off road. Campingpladserne ok, uden at være i top. De offentlige bade, selv i de mindste byer, i top. Pris niveauet lidt højere end Danmark. Vejret afvekslende, sommeren køligere end Danmark. Natten er kort om sommeren. Bring selv øl og vin med, i Island er det dyrt og kan kun købes i special butikker, med begrænset åbningstid. Island er alt i alt en god oplevelse i California. FÆRØERNE 9. august 2019 Hej VW California Club Vores sidste rejsebrev (nr. 7) fra turen til øerne i Nordatlanten, nu fra Færøerne. Vi sejlede fra Island og kom til Færøerne for godt en uge siden. Færøerne har en meget smuk natur, ikke så dramatisk som Island. Meget grønne bjerge i alle grønne nuancer. Med får overalt. Megen kyst og mange fjorde og med farverige bygder omkring de mange havne. Ud over naturen er der også rester af de gamle bosættelser og kulturer. Torshavn, verdens mindste hovedstad, har en meget smuk og hyggelig gammel bydel. For de der påtænker en tur med Callien her kan vi fortælle: Afstandene på Færøerne er meget korte. Der er campingpladser i flere bygder, men af svingende kvalitet. Vi har mest boet i Torshavn med udflugter herfra. Vejene på Færøerne er af høj kvalitet og mange af øerne er forbundet med tunneller. I de 10 dage vi har været her har vi besøgt 9 ud af de ialt 18 øer. Vejret kan være meget svingende, men vi har været heldig med godt vejr det meste af tiden. Færingerne er lette at snakke med, de fleste forstår og taler dansk, og vil gerne fortælle. Prisniveauet her er forholdsvis højt. Tag øl og vin med hjemmefra, det er meget dyrt og sælges kun i specialforretningen Rusdrikkesøla Efter at have besøgt Island og Færøerne kan vi kun anbefale en tur til Nordatlanten i Callien. De bedste hilsner Lene og Knud Har du osse lyst til at skrive et Rejsebrev eller en Blog, skal du ikke holde dig tilbage! Det er storslået at dele sine rejseoplevelser med andre.
Rejsebrev fra Island og Færøerne content media
3
5
398
Henrik Kaufmann
13. jun. 2019
In TEKNIK
Morten Brunsgaard Bek fra Blog om Biler har været en tur sydpå af Volkswagen, og lavet den første beskrivelse af den kommende California Grand på Dansk (mig bekendt). Vi har været både i Herning og Düsseldorf for at se både prototypen og produktionsmodellen på messerne - så vi har fulgt udviklingen rimeligt tæt og det er derfor sjovt at se den endelige model. Som altid bød prototypen på nogle virkeligt lækre detaljer, som ikke er nået med ud i den endelige model, men selvom det er ærgerligt er det jo ikke usædvanligt. Og VW har derfor også kunne prissætte den nye California Grand så den er et virkeligt godt bud i segmentet. Men hvem er segmentet? Vi har drøftet det meget og en af de ting som er afgørende, vil være om du har brug for en daglig bil, eller en camper med mere plads. Hvor den T6 baserede California er utrolig populær for sin alsidighed og daglige anvendelighed osse i bytrafikken, bliver Grand California uden tvivl populær for sin ekstra plads og komfort. Så det bliver et oplagt valg for mange i autocamper segmentet. Hvis alt lykkedes, får vi den første Grand California at se på træffet på Bornholm. Vi glæder os!
Grand California – på dansk content media
1
0
91

Henrik Kaufmann

Admin

Ejer

Flere handlinger
bottom of page